1. Om danskfaget

Hvis du vælger at arbejde med faget dansk i din SRP, kan du arbejde med materiale inden for både fakta og fiktion. Med materiale menes alt det, du er vant til at analysere i danskfaget. Det kan altså være alt fra digte, noveller, romaner, biografier, artikler, dokumentarfilm, taler og meget mere. Ud over at skelne mellem faktabaseret materiale (det som er virkelighedsbaseret) og fiktionsmateriale (det som er opdigtet), skelner vi overordnet mellem tre stofområder: det litterære, det sproglige og det mediemæssige. Man kan vælge at skrive inden for et stofområde, f.eks. det litterære, men man kan også med fordel kombinere stofområderne (f.eks, kombinere digte med blogindlæg, etc. ), så man får flere forskellige metoder i spil. Når du vælger materiale i dansk, skal det være dansksproget.

 

2. Hvordan arbejder man i dansk i de store skriftlige opgaver?

Metoder og stofområder

Litterær analyse

    • Genrer: f.eks. romaner, noveller, digte, sange, grafiske romaner, o.l. 
    • Person- og miljøkarakteristik
    • Litterære / sproglige /lyriske virkemidler (troper, figurer)
    • Fortællertyper, synsvinkel og fremstillingsformer, komposition / form
    • Motiv / tema, symbolik, fortolkning, perspektivering
    • Analysemetoder: nykritisk, feministisk, ideologikritisk, psykoanalytisk, strukturalistisk, postkolonial, etc.
    • Kan også anvendes på spillefilm, herunder filmteknisk analyse (men overvej mediefag)

Sproglig analyse / argumentationsanalyse

    • Genrer: f.eks. politiske taler, kronikker, debatindlæg, podcasts, dokumentarer, indlæg på sociale medier, o.l.
    • Retorisk pentagon / kommunikationsanalyse
    • Argumentation, Toulmins model: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør, gendrivelse.
    • Retorik og stilistik = del af argumentationen, f.eks.:
        • ordvalg og semantiske felter
        • troper (billedsprog: metaforer, sammenligninger, besjælinger, etc.)
        • sproglige figurer (anafor, epifor, allitteration, etc.)
        • tone: ironi, sarkasme, etc.
        • appelformer: etos, logos, patos (med måde – hvilken en dominerer, hvordan og hvorfor?)
    • Diskursanalyse: nodalpunkt, ækvivalenskæder, hegemoni, social praksis, etc.

Medieanalyse

    • Genrer: f.eks. aviser, artikler, nyhedsudsendelser, dokumentarer, film, podcasts, o.l.
    • Kommunikationsmodeller
    • Vinkling, nyhedskriterier, nyhedsgenrer; genrebrud og -hybrider; fakta vs. fiktion, fortællende journalistik
    • Billedanalyse og -layout
    • Sproglige virkemidler, herunder sætningsopbygning, diskurs, ækvivalenskæder, etc.
    • Dramaturgi, indre og ydre komposition
    • Filmiske virkemidler, komposition, kamerabevægelser, klipning, lyd, etc.
    • Filmanalysen kombineres typisk med den litterære analyse, og dokumentaranalysen med en argumentationsanalyse, samt overvejelser om fakta- og fiktionskoder, autenticitetsmarkører.
    • Ved mediestof er det en god idé at arbejde med supplerende tekster på skrift

Faglig skrivning

Ligesom når du skriver  en “analyserende artikel” i dansk er det teksten / teksterne, der afgør hvilke fagbegreber, der er relevante at bruge mhp. at karakterisere det særlige ved fremstillingen. Du skal altså ikke anvende samtlige begreber skitseret her på siden. Undgå slavisk gennemgang af skematiske analysemodeller og lav en fokuseret tekstlæsning med tydelige pointer på dine observationer og fagtermer.

Dine citater skal udvælges nøje. Brug citat, hvor du ikke kan formulere indholdet selv – ellers bør du lave en parafrase med henvisning. Citatet skal være eksemplarisk for tekstens sprogbrug, og du skal kunne sige mere, end der står i citatet og få analytiske begreber i spil. Brug citater til at underbygge dine påstande om teksten.

Du har som regel et omfattende tekstmateriale, f.eks. en roman, flere taler eller noveller. Du forventes ikke at analysere hver tekst fra start til slut, men at udvælge de vigtigste pointer og derudfra skabe en sammenhængende analyse.  Det, du fremhæver i analysen, bør også være relevant ift. din redegørelse og diskussion, så du får en rød tråd.

Her kan du se eksempler på opgaveformuleringer og delafsnit fra SRPer med dansk: Dansk, Opgaveformuleringer Og Delafsnit I SRP

 

3. Videnskabsteoretiske begreber i faget

Kvalitativ og kvantitativ

Dansk i gymnasiet er et humanistisk fag. Derfor arbejder danskfaget primært kvalitativt. Man er eksempelvis interesseret i at gå i dybden med en eller flere tekster og udforske og analysere disse tekster. Når du undersøger en tekst i dansk, dykker du altså ned i en begrænset mængde stof, men du prøver til gengæld at dykke dybt ned. Du anvender diverse analysemodeller og fagbegreber, og du skaber herigennem en fortolkning. Du lægger altså megen energi i analyse- og fortolkningsarbejdet af den enkelte tekst, og du når dermed ikke at kigge på flere hundrede tekster. Til gengæld vil du gennem en god kvalitativ analyse opleve at skabe mening i tekstens mikrounivers på dens egne præmisser, og det kan være meget værdifuldt for din SRP. Oftest vil én god kvalitativ analyse af én tekst ikke stå alene. Sammenligningen på tværs af kvalitative tekstanalyser danner ofte det bedste grundlag for en god SRP med dansk.

Det skal nævnes, at den kvantitative tilgang strengt taget også kan anvendes i dansk, selvom dette primært er forbeholdt dansk på universitetsniveau. Du kan eksempelvis godt undersøge en meget stor mængde folkeviser og måske tælle, hvor mange af dem, der har en hjælper og en modstander. Læser du eksempelvis 100 (eller flere!) forskellige folkeviser, kan du generere noget data til at sammenligne dem på tværs af hinanden. Det er dog normalt ikke den måde, hvorpå vi arbejder med dansk i gymnasiet. Her kan du nøjes med at læse andres kvantitative opgørelse over folkeviser og referere til den i stedet for selv at udføre disse undersøgelser. Mange af de modeller, du kender fra den strukturalistiske analysemetode i dansk, såsom kontraktmodellen, aktantmodellen og berettermodellen, er baseret på kvantitative studier.

Det kunne nemt tænkes, at danskfaget i SRP arbejder sammen med et andet fag, som er mere kvantitativt orienteret. Her vil arbejdsfordelingen typisk være den, at danskfaget beskæftiger sig med den kvalitative del, mens det andet fag tager sig af den kvantitative. Et oplagt eksempel ville være fagkombinationen dansk-samfundsfag, hvor dansk er et kvalitativt, humanistisk fag, som dykker ned i en tale af en politiker, mens samfundsfag måske er interesseret i at dykke ned i nogle tal eller noget data og analysere disse kvantitativt og dermed give opgaven en dimension, som danskfaget alene ikke ville kunne give. Husk, at samfundsfag også kan arbejde kvalitativt. Skriver du en SRP i dansk og samfundsfag, kan begge fag sagtens arbejde kvalitativt. Et almindeligt eksempel herpå er en SRP, hvor dansk beskæftiger sig kvalitativt med skønlitterær analyse, mens samfundsfag også beskæftiger sig kvalitativt, men med sociologiske teorier, som måske anvendes som forklaringsmodel på nogle af romanens karakterers handlinger.

Diakron og synkron

Når du i dansk foretager kvalitative analyser af flere tekster i en SRP, kan du enten sammenligne tekster fra samme periode, eller du kan sammenligne tekster på tværs af perioder. Vælger du den første tilgang, er du altså interesseret i at sammenligne flere tekster fra samme periode for dermed at finde ud af, hvad der er særegent for denne periode. Sammenligner du derimod tekster på tværs af perioder, er du interesseret i at finde ud af, hvordan to perioder adskiller sig fra hinanden. Du kan eksempelvis sammenligne, hvordan homoseksuelle er blevet omtalt i to forskellige tider. Måske er du interesseret i at sammenligne 1950’erne med nutiden? Du kan også dykke synkront ned i nutiden og kigge nærmere på, hvordan forskellige diskurser om homoseksuelle adskiller sig i dag. Den diakrone tilgang undersøger altså en udvikling over tid med udgangspunkt i to nedslag. Den synkrone tilgang undersøger kun én tid, men undersøger nuancerne inden for denne tid. Nogle elever tror fejlagtigt, at den synkrone tilgang skal undersøge et punkt i nutiden. Det er ikke korrekt. Den synkrone tilgang kan også undersøge et punkt i fortiden og nuancerne inden for denne tid. Dog ville der måske altid, enten implicit eller eksplicit, ligge en snært af en sammenlignende perspektivering til nutiden, hvis det er fortiden, der undersøges synkront.

Begreberne diakron og synkron bliver ofte anvendt i SRP, når dansk samarbejder med historie. Indbygget i danskfaget er der også en (ånds)historisk interesse i at undersøge forskellige tiders litteratur og diskurs. Men hvis dansk arbejder sammen med historie, vil dansk ofte udlåne sine tekstnære, kvalitative analysemetoder til historie, hvorefter historiefaget påtager sig det primære ansvar for den diakrone eller synkrone undersøgelse og den overordnede retning. Historiefaget er på denne måde ofte med til at sætte den overordnede ramme og retning for opgaven, mens dansk fungerer som et metodefag inden for historiefaget, når de to fag samarbejder. Det er vigtigt at understreje, at dette ikke altid er tilfældet. Måske har dine vejledere en anden idé til andre roller for fagene.

Faktuel og normativ

Når du arbejder med sproglige og æstetiske udtryksformer, fristes du måske ofte til at fælde en dom over disse. Er det en god roman eller en dårlig roman? Det kan imidlertid være farligt at blande dine egne præferencer for meget ind i danskfaget. Det forventes, at du kan forholde dig faktuelt og objektivt til dit analysearbejde. Når du undersøger en tekst i dansk, kan du måske have valgt dit materiale, netop fordi du i forvejen synes om det (eller måske fordi du forarges over det?). Men du skal passe på ikke at blande din personlige holdning sammen med dit analysearbejde. Når du analyserer tekster, må du nemlig ikke være præget af en bias, som påvirker din analyse. Måske synes du, at Donald Trump eller en dansk politiker er tåbelig, men det kan du ikke basere din opgave på. Du bliver nødt til at undersøge Trumps diskurs så faktuelt, som du undersøger en anden politikers diskurs, som du måske er mere enig med. Dette gælder også, når du undersøger emner som sexisme eller racisme. Selvom vi som moderne, vestligt land er enige om, at sexisme og racisme skal bekæmpes, så bliver der stillet høje krav til, at din analysedel er faktuel, også hvis du for eksempel undersøger diskursen hos nynazister i Danmark. Hvis din analyse, allerede før den er begyndt, bærer for meget præg af fordomme og tendenser, er det jo ikke nødvendigt at analysere disse tekster. Sat lidt på spidsen: hvorfor overhovedet udføre en diskursanalyse, hvis du på forhånd har lagt dig fast på en konklusion? Vær faktuel!

Men når du er færdig med at være akademisk og sidder og tage racister alvorligt i din diskursanalyse, så vil spørgsmålet ofte være: hvordan bekæmper man den slags? Her kommer det normative aspekt alligevel ind i billedet senere i opgaven, selvom du lige har forsøgt at undgå bias i din analysedel. Arbejder dansk sammen med et fag som for eksempel samfundsfag eller erhvervsøkonomi, kunne det tænkes, at du skal komme med et løsningsforslag eller et produkt, som er med til at bekæmpe racisme i en specifik kontekst. Særligt i den innovative opgavetype kan du blive bedt om at komme med specifikke løsningsforslag, produkter eller udkast, som er med til at løse eller behandle et bestemt problem eller et behov. I det øjeblik, du arbejder på et løsningsforslag til at bekæmpe racisme, sexisme eller vold, så har du taget normativt stilling til, at disse ting er dårlige.