1. Om faget

Erhvervsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomheden og dens omverden, marketing, strategi, økonomi, organisation og ledelse. Genstandsfeltet for faget er virksomheder og deres interaktion med omverdenen. I forbindelse med SRP skal du overveje, hvad erhvervsøkonomis metoder, teori og modeller kan bidrage med til løsningen af dine problemstillinger.

Erhvervsøkonomi kan indgå i SRPer med fag fra alle fakulteter:

• med humanistiske fag: emnet vil typisk være kommunikation, hvor markedsføring vil være relevant.
• med samfundsfag: her vil erhvervsøkonomi typisk bidrage med casen på mikro-/aktørniveau, hvor samfundsfag bidrager med mere overordnede strukturer/makroniveau. Alle erhvervsøkonomiske emner kan være i spil.
• med naturvidenskabelige fag: her vil de naturvidenskabelig fag kunne bidrage med en specifik viden om produktet, hvor erhvervsøkonomi typisk bidrager med viden om markedsføring, strategi eller produktinnovation.
• med matematik: her kunne erhvervsøkonomi bidrage med emnerne strategi og regnskab f.eks. med udgangspunkt i talmateriale fra årsrapporten.

2. Hvordan arbejder man i erhvervsøkonomi i de store skriftlige opgaver?

Metodiske overvejelser

I erhvervsøkonomi arbejder man med casemetoden, dvs. at du tager udgangspunkt i en eller flere virksomhed, som du analyserer ved hjælp af erhvervsøkonomiske teorier, modeller og begreber. I tilfældet med flere virksomheder bruger du den komparative metode, hvor du analyserer og sammenligner flere virksomheder.

Du kan også vælge en innovativ tilgang, hvor du undersøger et konkret problem, udarbejder et innovativt løsningsforslag og vurderer løsningsforslaget. Det kan både handle om en konkret virksomhed eller i forbindelse med iværksætteri.

Fokus er på anvendelse af erhvervsøkonomiske teorier, modeller og begreber på en eller flere virksomheder.

Teori og materiale:

Teori: Modeller og begreber hentet fra diverse erhvervsøkonomiske lærebøger, herunder grundbøgerne ”Luk virksomheden op!” og ”Virksomhedsøkonomi i videnssamfundet”

Empirisk materiale:

• • Kvantitativt: ”Hårde” data som f.eks. omsætning, egenkapitalen, langsigtede forpligtelser, antal kunder, antal solgte produkter pr. år eller statistik over brancheforhold. F.eks. kan du bruge kvantitativt materiale fremkommet ved:

• • • • Markedskort
      • Produkt-markeds-matrix
      • Benchmarking af konkurrencefortrin
      • Alternativt kan du bruge kvantitativt materiale fra virksomheders årsrapporter, Danmarks Statistik eller andre offentligt tilgængelige kilder.
  • Kvalitativt: ”Bløde” data som f.eks. avisartikler, egne eller andres interviews med åbne spørgsmål, spørgeskemaer eller fotos og reklamer, hvor der indgår en vurdering af f.eks. et produkt eller en observation af en adfærd.

Her kan du se eksempler på opgaveformuleringer i SRPer med erhvervsøkonomi: Erhvervsøkonomi, Opgaveformuleringer I SRP

3. Videnskabsteoretiske begreber i erhvervsøkonomi

Eksperimentel/Observationel

Eksperimentel anvendes om viden eller om en metode, som er baseret på eksperimenter(forsøg). Observationel anvendes om viden eller om en metode, som er baseret på observationer.

Eksperimentel: Hvordan virker markedsføring ift. særlige segmenter. Hvordan virker forskellige tiltag overfor særlige målgrupper(markedsføring og ledelse).

Observationel: Observationer af salgskanaler, hvor mange besøgende, hvordan reagerer kunder ift. forskellige markedsføringstiltag.

Formel/empirisk

Det empiriske er det observerede materiale fra casen, det kan være både kvalitativt og kvantitativt materiale. Det formelle er erhvervsøkonomiske teorier og modeller som bruges til at give en dybere forståelse af casen.

Eksempel: En given virksomheds udvikling i salg(empiriske) på baggrund af viden om de 4 p´er(formelle).

En virksomheds udvikling i resultat(empirisk) på baggrund af modeller(formelle) om konkurrenceforhold i branchen.

Induktiv/deduktiv

Deduktion betyder generelt set, at man har en påstand (en teori, en hypotese, en model), som man indsamler data for at verificere eller falsificere.

Induktion betyder generelt set, at man gør sig en bunke erfaringer, observationer, indsamling af data, som man ser et mønster i og derefter opstiller en teori på basis af.

Hvis du opstiller en hypotese og derefter undersøge om den holder stik – så arbejder du deduktivt.

Eksempel:

• hvis du indsamler en masse empiri om kinesiske kvinders håndled, fingre og smykkepræferencer og derefter skaber et billede af det perfekte armbånd med den perfekte størrelse charms på – ja, så har du arbejdet induktivt.
• Hvis du tager udgangspunkt i en model eller en teori og finder data til en undersøgelse baseret på modellen eller teorien, så arbejder du deduktivt.
• hvis du laver en feltobservation på et diskotek på basis af et observationsskema, så arbejder du induktivt.
• Da Michael Porter lavede sin teori om Porters Five Forces, undersøgte han 66 virksomheders gøren og laden og på baggrund af observationerne lavede han så en model. Porter brugte derfor den induktive metode til at udvikle modellen. Når vi bruger modellen i dag, bruger vi derimod den deduktive metode, fordi vi anvender modellen på en branche. Altså modellen på empirien.

Kvalitativ/kvantitativ

Kvalitativ: metode der fokuserer på egenskaberne og dermed karakteren af et fænomen (uden at tælle eller måle talværdier). Interviews af kunder f.eks. oplevelse af markedsføringsindsats eller ekspertudtalelser.

Kvantitativ: metode der omsætter registreringer af mængder til tal, så der kan foretages beregninger på resultaterne – ofte for at udlede generaliseringer. Optællinger, registreringer f.eks. udviklingen i aktiekurser, antal besøg på en hjemmeside, markedsføring.