1. Om kemifaget

Med kemi som fag i din SRP er mulighederne for emneområder mange. Det kan f.eks. være: udvikling og syntese af medicin, udvikling af nye materialer med spændende nye egenskaber, kvantekemi og bindingsteori, spektroskopi til strukturbestemmelse af nye kemiske forbindelser, katalysatorer, batteri-teknologi, brændselsceller, etc.

Kemi i en SRP kombineres ofte med andre naturvidenskabelige fag som biologi, fysik eller matematik. Men samarbejde med humanistiske fag som historie eller dansk er også en mulighed, hvor kemi-faget typisk byder ind med empiri til opgaven. En SRP med kemi og dansk kunne f.eks. være en formidlingsopgave, hvor der skrives en populærvidenskabelig artikel om et emne inden for kemi.

 

2. Hvordan arbejder man i kemi i de store skriftlige opgaver?

Elevforsøg

Når der skrives SRP i kemi råder vi vores elever til at inddrage et elevforsøg. En SRP, hvor du har selv udført et forsøg og produceret data, giver som regel mere substans til den analyserende del af din opgave. Elevforsøg kan udføres på gymnasiet under vejledning og supervision af din lærer – der er dog selvfølgelig visse begrænsninger på, hvilke forsøg vi kan udføre. Hvis det er praktisk muligt, kan det eksperimentelle arbejde helt eller delvist afvikles på en videregående uddannelsesinstitution eller en virksomhed. Flere uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet udbyder skræddersyede forsøg til SRPer, bl.a. KU, DTU, Farmakologi og Nanoscience:

https://www.ki.ku.dk/besoeg/studieretning/

https://www.dtu.dk/Uddannelse/Moed-DTU/Tilbud-til-gymnasier-og-skoler/Oevelser-foredrag-og-materialer/SRP

https://nano.ku.dk/undervisningsmateriale/gymnasiet/studieretningsprojekt-paa-nano-science-centeret/

Hvis du er interesseret i at lave SRP-forsøg på universitetet, skal du være opmærksom på, at der er deadlines for ansøgning, og at universiteterne som regel kræver motiverede ansøgninger for at få en af de begrænsede pladser.

Metoder i faget kemi

Metode er den faglige måde, du har arbejdet med stoffet på. Forskellige metoder kan give forskellige svar. Det er derfor vigtigt, at du kan redegøre for dit valg af metoder. På et konkret niveau omfatter kemifagets metoder blandt andet fagets mange forskellige typer af eksperimentelle metoder og teknikker, arbejde med kemiske modeller, brugen af kemis særlige formel- og symbolsprog fx i forbindelse med en reaktionsmekanisme og arbejde med kemis forskellige beregningsmetoder herunder inddragelse af matematik.

Eksperimentelle metoder

De eksperimentelle metoder i kemi omfatter en lang og varieret række af eksperimentelle metoder og teknikker til:

  • analyse, fx titrering, chromatografi, spektrofotometri og separation
  • fremstilling af kemiske forbindelser (kemisk syntese).

Når kemi bidrager med empiri, enten i form af resultater fra eget eksperimentelt arbejde eller ved kritisk gennemgang af andres eksperimentelle arbejde, er det vigtigt, at det empiriske materiale har en kvalitet således, at du kan demonstrere empirikompetencer. Empirikompetencer omfatter blandt andet kendskab til og anvendelse af udstyr i et kemi-laboratorium, samt hvorledes man indsamler og efterbehandler iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde. Hvis du har udført eget individuelt eksperimentelt arbejde, skal tilgængelig dokumentation af det eksperimentelle arbejde, data og efterbehandling af disse præsenteres i det skriftlige produkt, mens supplerende resultater og anvendte materialer kan fremgå af bilag. Bemærk dog som beskrevet nedenfor under studieretningsprojektets skriftlige produkt, at bilag er uden for bedømmelse. F.eks. hvis du har foretaget en række målinger, kan punkterne, der ligger til grund for en graf, fremgå af et bilag, mens selve den grafiske afbildning er placeret indenfor de 15-20 sider i studieretningsprojektets skriftlige produkt. Dokumentationen bør have et omfang således, at der i det skriftlige produkt er en rød tråd, og at det er muligt at følge fremkomst af resultater og beregninger. Det er ikke et formelt krav, at der skal indgå eksperimentelt arbejde i SRPen, selvom om der er en lang tradition for dette. Det afhænger af det konkrete projekt, om der skal udføres eksperimentelt arbejde. Fordele ved at inddrage eksperimentelt arbejde kan være, at det vil give dig gode muligheder for at demonstrere selvstændighed og vise dit faglige niveau i kemi (inklusiv at kunne analysere og vurdere data).

Materialevalg

Til SRPen er det ikke nok med dine kemibøger som kilder, selvom de ofte indgår som en del af den samlede litteratur. Du skal selv ud opsøge viden om dit emne. Her vil starten ofte være fagbøger og lærebøger, herunder f.eks. lærebøger til førsteårsstuderende på de videregående uddannelser.

I et studieretningsprojekt i kemi vil det også ofte være relevant at dykke ned i de primære videnskabelige artikler, f.eks. beskrivelse af en syntesemetode. Artikler i videnskabelige tidsskrifter er skrevet af forskere til andre forskere, på højeste faglige niveau og næsten altid på engelsk. Videnskabelige artikler kan søges frem vha. søgemaskiner som Google Scholar og kan bestilles gennem biblioteket, hvis de ikke er frit tilgængelige på internettet.

Derudover er populærvidenskabelige artikler, som på videnskab.dk, gode til f.eks. perspektivering.

Faglig skrivning 

  • En opgaveformulering vil ofte lægge op til en redegørende, analyserende og diskuterende del samt en kort konklusion, der trækker tråde til alle førnævnte afsnit.
  • Det er vigtigt, at du skaber en rød tråd mellem opgavens forskellige hoveddele og underafsnit.
  • Fremstil data i overskuelige figurer og tabeller, med tilhørende figurtekster og nummerering.
  • Når du skriver i kemi, eller andre naturvidenskabelige fag, er det vigtigt at du hele tiden forholder dig objektivt til fakta og data.
  • I naturvidenskab generelt skal man bestræbe sig på at formulere sig i korte og præcise sætninger. Eksempel på lang og knudret periode: ”Når ioner sidder sammen i ion-gitrer er det fordi der er en tiltrækning imellem dem som de kan mærke, den tiltrækning har at gøre med ionernes ladninger, negative og positive ladninger tiltrækker hinanden og kraften de tiltrækker hinanden med er givet ved Coulombs lov, bindingerne kalder vi for ionbindinger, hvilket kommer af, at det er bindinger mellem ioner.” Samme indhold kan skrives med denne kortere og mere præcise formulering: ”Modsatladede ioner i et iongitter tiltrækkes og holdes sammen af Coulomb-kraften; disse bindinger kalder vi for ionbindinger”

Her kan du se eksempler på opgaveformuleringer og delafsnit fra SRPer med kemi: Kemi, Opgaveformulering Og Delafsnit I SRP

 

3. Videnskabsteoretiske begreber i kemi (udvalgte)

Kemi er et naturvidenskabeligt fag, hvor viden i faget fremkommer som følge af en vekselvirkning mellem teoretisk forståelse, arbejde med modeller og eksperimentelt arbejde i faget. ”I arbejdet med basal videnskabsteori sættes arbejdet med fagene og de anvendte metoder i et mere overordnet, videnskabeligt perspektiv”. Det kan eksempelvis dreje sig om hvilke typer af viden, der opnås ved at bruge en række konkrete kvantitative og kvalitative metoder, der kan anvendes med en induktiv eller hypotetisk-deduktiv tilgang. I samspillet med et andet fag indgår kemi med sin egen identitet. Her udforskes, beskrives og forklares kemiske forbindelsers opbygning og egenskaber samt hvordan kemiske forbindelser kan ændres ved reaktioner. Det er essentielt for kemifaget, at kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem en vekselvirkning mellem teori, modeller og eksperimenter. I modeller findes implicit teoriens begreber og love. Eksempelvis bliver Brønsteds syre-base-teori omtalt som en teori, når vi præsenterer definitioner. En model af Brønsteds syre-base-teori kan være en illustration af hydronoverførsel vha. tegninger og formler.