Om musik
Musik er et humanistisk fag, og beskæftiger sig med et menneskabt produkt: musikken. I musik undersøger vi den klingende og nedskrevne musik, samt det som musikken er opstået af, eller er omgivet af (samfund, politik, religion m.m.). Den nedskrevne musik, som vi bruger til vores analyse kunne for eksempel være et partitur, et leadsheet, et groove eller lignende. Når vi undersøger og analyserer et musiknummer, er det vigtigt at gøre sig klart, at man både kan fokusere på det musikinterne eller det musikeksterne.
Musikinterne fokuspunkter:
Klassisk musik: melodik, harmonik, formanalyse (f.eks. rondoform, sonateform, fuga eller menuet), instrumentation
Rytmisk musik: melodik, harmonik, rytmik/groove og sound/klang
Ovennævnte begreber kan ikke stå alene i en analyse af musikken. Nedenfor er listet en række musikeksterne aspekter, som man yderligere bør analysere musikken ud fra:
Musikeksterne fokuspunkter:
Hvordan arbejder man med musik i de store skriftlige opgaver?
I musik skal du, inden du arbejde med din projektbeskrivelse, tage dig god tid til at lave research på det emne, du gerne vil beskæftige dig med. Det er vigtigt at du bruger tid på at finde relevant nodemateriale, som passer (i forhold til toneart og form) til den/de indspilninger, du gerne vil arbejde. Når du foretager dig en analyse i musik, skal du benytte dig af ovennævnte begreber (musikinterne og musikeksterne). Du skal udvælge dem, du synes er mest relevante for dit nummer. Husk; det skal give mening i forhold til den røde tråd i din opgave. Vær struktureret i dit arbejde. Lav f.eks. gerne et formskema til formen og skriv præcist, hvad du observerer, og hvordan det kan bruges i din opgave.
Her kan du se eksempler på opgaveformuleringer i SRPer med musik: SRP, Opgaveformuleringer Med Musik
Videnskabsteoretiske begreber i musik
Musikintern: Her benytter man en auditiv analyse (med øret) og en visuel (nodebaseret) analyse.
Musikekstern: Her er der fokus på de eksterne begivenheder, der kan have påvirket musikken (se ovenfor)
Formanalyse: Her forsøger man at sætte at sætte musikken ind i en allerede kendt form, som er historisk og genremæssigt funderet.
F.eks.: rondoform, sonateform, fugaer, popform eller jazzstandarts.
Harmonisk analyse: Her er der fokus på hvilken form for harmoni, der benyttes.
Musiksociologisk metode:
Her trækkes der på samfundsvidenskaben, og musikken blive analyseret ud fra sociologiske betragtninger. F.eks.
Betydningsanalyse:
Her er der fokus på fortolkning og betydning i et musikalsk værk med tekst. Eller musikken til en bestemt historie eller fortælling.
Induktiv/deduktiv:
Her er der fokus på naturvidenskabelige (fysiske, matematiske eller biologiske) aspekter af musikken. F.eks.
Svingninger, klang, akustik, overtoner, talsystemer kombineret med mennesket krop (stemme, øre eller hjerne)