Om musik

Musik er et humanistisk fag, og beskæftiger sig med et menneskabt produkt: musikken. I musik undersøger vi den klingende og nedskrevne musik, samt det som musikken er opstået af, eller er omgivet af (samfund, politik, religion m.m.). Den nedskrevne musik, som vi bruger til vores analyse kunne for eksempel være et partitur, et leadsheet, et groove eller lignende. Når vi undersøger og analyserer et musiknummer, er det vigtigt at gøre sig klart, at man både kan fokusere på det musikinterne eller det musikeksterne. 

 

Musikinterne fokuspunkter:

Klassisk musik: melodik, harmonik, formanalyse (f.eks. rondoform, sonateform, fuga eller menuet), instrumentation

Rytmisk musik: melodik, harmonik, rytmik/groove og sound/klang

Ovennævnte begreber kan ikke stå alene i en analyse af musikken. Nedenfor er listet en række musikeksterne aspekter, som man yderligere bør analysere musikken ud fra:

Musikeksterne fokuspunkter:

  • Musikhistorie/historisk: Analyse af værket og kunstneren i sammenhæng med (samtids) historiske aspekter.
  • Samfund: Her foretages den musikalske analyse i forhold til et givent samfund. Der fokuseres på, hvordan musikstykket kan tolkes som udtryk for samfundsmæssige, sociale og ideologiske forhold på kompositionstidspunktet.
  • Stil-/genreperiode: Analyse af værket som en kulturel praksis i sammenligningen med andre værker.
  • Biografi:Analyse af værket med kendskab til komponistens/kunstnerens liv og virke.
  • Socialhistorie: Analyse af værket og dets sociale betydning og/eller funktion.
  • Fænomenologi: Analyse af værket ud fra en umiddelbar, åben lytning (fordomsfri) af den klingende musik og dets musikalske udtryk (gestik), som der er i sig selv.
  • Lytterorienteret:Analyse af værket ud fra den umiddelbare oplevelse musikken giver lytteren, typisk med fokus på følelsesmæssige stemninger og psykologiske reaktioner.
  • Performance: Analyse af værket i sammenhæng med visuelle elementer (musikvideoer, pladecovers, socialmedier, liveperformances osv.) med fokus på konkrete fremførelser og udtryk i relation til analysens kontekst. En analyse af det visuelle i en performanceanalyse kan kobles til samfundsfaglige teorier som etnicitet eller identitet, mens en lytterorienteret analyse vil suppleres med teorier fra psykologi.

Hvordan arbejder man med musik i de store skriftlige opgaver

I musik skal du, inden du arbejde med din projektbeskrivelse, tage dig god tid til at lave research på det emne, du gerne vil beskæftige dig med. Det er vigtigt at du bruger tid på at finde relevant nodemateriale, som passer (i forhold til toneart og form) til den/de indspilninger, du gerne vil arbejde. Når du foretager dig en analyse i musik, skal du benytte dig af ovennævnte begreber (musikinterne og musikeksterne). Du skal udvælge dem, du synes er mest relevante for dit nummer. Husk; det skal give mening i forhold til den røde tråd i din opgave. Vær struktureret i dit arbejde. Lav f.eks. gerne et formskema til formen og skriv præcist, hvad du observerer, og hvordan det kan bruges i din opgave. 

 

Videnskabsteoretiske begreber i musik

Musikintern: Her benytter man en auditiv analyse (med øret) og en visuel (nodebaseret) analyse.

Musikekstern: Her er der fokus på de eksterne begivenheder, der kan have påvirket musikken (se ovenfor)

Formanalyse: Her forsøger man at sætte at sætte musikken ind i en allerede kendt form, som er historisk og genremæssigt funderet.

F.eks.: rondoform, sonateform, fugaer, popform eller jazzstandarts.

Harmonisk analyse: Her er der fokus på hvilken form for harmoni, der benyttes.

  • Funktionsharmonik
  • Blues harmonik
  • Modalharmonik?

Musiksociologisk metode:

Her trækkes der på samfundsvidenskaben, og musikken blive analyseret ud fra sociologiske betragtninger. F.eks.

  • Musikformers historiske og sociale funktioner.
  • En genres udbredelse og betydning
  • Forskellige lyttersegmenters musikforbrug
  • Musikernes vilkår i samtiden
  • Massemediernes rolle og betydning

Betydningsanalyse:

Her er der fokus på fortolkning og betydning i et musikalsk værk med tekst. Eller musikken til en bestemt historie eller fortælling.

Induktiv/deduktiv:

Her er der fokus på naturvidenskabelige (fysiske, matematiske eller biologiske) aspekter af musikken. F.eks.

Svingninger, klang, akustik, overtoner, talsystemer kombineret med mennesket krop (stemme, øre eller hjerne)