1. Om psykologifaget

Når du overvejer at skrive SRP med psykologi som det ene fag, skal du være opmærksom på, om der findes troværdig psykologifaglig viden i form af teorier og/eller empiriske undersøgelser, som kan belyse det emne, du gerne vil skrive om, og om der findes empirisk materiale, som du kan arbejde med og analysere psykologifagligt. Her er nogle eksempler på SRP-emner med psykologi, som spænder over flere fag, men også over flere psykologifaglige kernestofområder, så du kan demonstrere din faglige spændvidde: Corona-epidemien, Black Lives Matter-bevægelsen, stress, deling af nøgenbilleder på nettet, Natascha Kampusch-sagen.

2. Hvordan arbejder man i psykologi i de store skriftlige opgaver?

I en SRP skal du analysere materialet på samme måde, som du gør i psykologiundervisningen – med fagligt belæg for alle påstande – ligesom du også kan karakterisere og reflektere over den metode, en forsker har anvendt i en empirisk undersøgelse.  Du skal være særlig opmærksom på, at den metodiske tilgang, der dominerer psykologi som videnskabelig disciplin, er en anden end den metodiske tilgang, vi anvender i undervisningen. Psykologi som videnskabelig disciplin har i de senere år udviklet sig til at blive en empirisk videnskab. I undervisningen arbejder vi typisk formelt. I en SRP vil du typisk arbejde både empirisk og formelt.

Når du skriver, skal du selvfølgelig briefe læseren om emnet, men vær meget opmærksom på ikke at fortabe dig og bruge mange sider på at genfortælle faktuelle informationer. Du skal også begrænse antallet af f.eks. teorier. Prioritér i stedet fordybelse.

Det teoretiske materiale består af den psykologifaglige viden i form af teorier og empiriske undersøgelser, som du anvender som belæg for de konklusioner, du når frem til i din psykologifaglige analyse. Du demonstrerer din faglige spændvidde ved at hente psykologifaglig viden fra forskellige kernestofområder – f.eks. teori om identitetsdannelse kombineret med forskning i gruppeprocesser.

Det empiriske materiale består af de data (avisartikler, dokumentarfilm, interviews, empiriske undersøgelser, statistik mv), som du har indsamlet og analyserer psykologifagligt. Materialet skal være troværdigt og faktuelt funderet. Søg på de mere etablerede medier og gå langt uden om hjemmesider som ikke er 100% seriøse, og hvor du reelt ikke ved, om der er tale om fiktion. Der ligger en stor positiv signalværdi i, at du er i stand til at udvælge troværdigt materiale og i det mundtlige oplæg argumentere for dit valg og reflektere over eventuelle fejlkilder eller bias. F.eks. kan spørgsmålenes udformning fra journalistens side og den redaktionelle redigering der foregår af et tv-interview være en fejlkilde.

Metoden beskriver den faglige måde, du har indsamlet og/eller arbejdet med det empiriske materiale på. Helt overordnet kan du arbejde empirisk hhv formelt. Når du arbejder empirisk, indsamler du egne data. Når du arbejder formelt, gør du brug af faglig viden i form af teorier og/eller empiriske undersøgelser til at belyse en problemstilling.

Du har måske i din SRO arbejdet med engelskfaglig analyse af en dokumentarfilm, men det er ikke den samme måde, du skal arbejde psykologifagligt med materialet på i en SRP med psykologi. Du kan sagtens arbejde med det samme empiriske materiale i de to fag psykologi og engelsk, men du skal være opmærksom på, at det er fagets genstandsfelt, der bestemmer, hvilke metoder, man skal anvende. Engelsk tilhører det humanistiske fakultet, og genstandsfeltet for humaniora er menneskeskabte produkter – f.eks. en dokumentarfilm – og man kan i analysen fokusere på f.eks. anvendelsen af fiktionskoder. Genstandsfeltet for psykologi er mennesker – som individer og i grupper – som de kommer til syne i f.eks. en dokumentarfilm, og man kan i analysen fokusere på personernes indbyrdes spejling og identitetsdannelse. Man arbejder altså metodisk forskelligt i de to fag.

Her kan du se eksempler på opgaveformuleringer og delafsnit fra SRPer med psykologi: Psykologi, Opgaveformuleringer Og Delafsnit I SRP

3. Videnskabsteoretiske begreber i faget

Du arbejder empirisk, kvalitativt og observationelt, når du f.eks. udvælger empirisk materiale i form af interviews, eller når du gør observationer på f.eks. adfærd og kommunikation i en dokumentarfilm. Du kan også søge efter kausale forklaringer på f.eks. sammenhæng mellem omsorgssvigt og udvikling af empati. Du arbejder formelt og deduktivt, når du analyserer empirisk materiale (f.eks. avisartikler) ud fra psykologifaglige viden. F.eks. når du søger svar på problemstillingen: ”Hvad får nogen til at dele nøgenbilleder på nettet?” Her kan du f.eks. søge svar i de dele af vores faglige viden, som handler om adfærd, grupper og identitet.