1. Om religionsfaget

Helt overordnet undersøger vi religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelser og deres virkningshistorie. Religionsfaget er dog langt fra kun et fag, hvor du dykker ned i religioners historie, der kan være lige så meget fokus på religiøse aktører og deres brug af religion. Vi arbejder også med etiske og filosofiske positioner – både religiøse og ikke-religiøse.

Du skal overveje, om religionsfagets teori og metode rent faktisk kan bidrage til at løse din sag. Overvej først, hvilken af de tre religionsmæssige ”veje” du kan gå inden for dit valgte emne:

• Er det religionsfænomenologien, som metode, som er relevant og brugbar ift. din sag? Her arbejder man typisk (ikke altid) med helligskrifter og/eller andre religiøse udlægninger.
• Det kan også være, at det nærmere en religion-historisk vinkel, som er relevant? Her studerer du den kontekst helligskriftet eller den religiøse udlægning er skrevet i, for at kunne sige noget om det samfund, som den pågældende religion er en aktør i.
• Det kan også sagtens være, at den bedste vej at gå ift. dit projekt er den religionssociologiske vej. Her studerer du, hvorfor mennesker gør, som de gør inden for en religiøs ramme; eks. Hvorfor udfører x ritualet? Hvorfor konverterer x? Hvorfor er x religiøs? Hvordan er x religiøs? Osv.

Du skal også være opmærksom på, at du skal have noget brugbart og repræsentativt empiri. Dette er meget vigtigt, at du taler med din vejleder om.

2. Hvordan arbejder man i religion i de store skriftlige opgaver?  

Metodiske overvejelser

Religionsfænomenologi. Religionsfænomenologi spiller en stor rolle, da vi her karakteriserer, forklarer og undersøger religiøse fænomener for at afdække religiøse strukturer og funktion. Man forsøger at lokalisere fænomenet i en tekst/observation. Dette fænomen laver man en komparativ analyse ud fra for at finde ligheder/forskelle med andre religioners brug af fænomenet. Eksempler på fænomener, du kan anvende: Myter (kaos, kosmos, privilegeret talesituation, ætiologiske forklaringer, paradigmatisk sandheder, kulturbringer/trickster), Etik (nytteetik/teologisk pligtetik / filosofisk pligtetik osv), apokalyptik, eskatologi, guder (immanent/ transcendent/ atropomorf/ teofani/ omnipotent/ omniscent/ monoteisme/polyteisme og monolatri), offertyper, mystik, rent/urent, helligt/profant, Axis Mundi, Ritualer (kultdrama (Jørgen Podeman-Sørensen), overgangsritualer (Arnold Van Gennep), vedligeholdelsesritualer, afværgerritualer), Max Webers karismateori. Dette er kun et lille udvalg af fænomener, og det er vigtigt, at du finder dybdegående teori om netop de fænomener, som er relevante for dig.

Religionshistorie. I denne tilgang undersøger du religioners kulturelle og historiske baggrund. Tilgangen ”låner” fra historiefaget, og det kan være relevant at undersøge: afsender/modtagerforhold, kontekst, tendens, repræsentativitet (elite/mainstream og maksimalisme/minimalisme) og selvfølgeligt om det er emic eller etic-syn.

Religionssociologi. Her analyserer du, hvad religiøse mennesker gør og hvorfor de gør det. Denne tilgang er båret af teorier, da du undersøger aktører gennem cases ved hjælp af teorier. Dette kan eksempelvis være Charles Glocks Deprivationsteori (Social deprivation, Økonomisk deprivation, Etisk deprivation, Organisk deprivation), Socialisationsteorien, Rational choice teorien, Teorien om søgen efter mening og tilknytning, Lewis Rambos konversionsteori, Lofland og Starks konversionsteori, Jan Hjärpes skala for religiøsitet.

Religionsfilosofiske teorier til at beskrive religion og religiøse tanker og funktioner. Denne kategori er lidt en hybrid, da den i praksis kan anvendes i religionsfænomenologi, religionshistorie og religionssociologi. Vi har her at gøre med en række teorier om, hvad religion er, gør og vil. Her kan man bl.a. anvende teorier fra Ludvig Feuerbach, Karl Marx, Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Emilé Durkheim, J.G. Frazer, Pascal Boyer, Richard Dawkins blandt andre.

Faglig skrivning

I religionsfaget er det vigtigt, at du er akademisk, og at du opretholder et neutralt og professionelt udefra-syn. Du skal ligeledes reflektere over:

• at der er forskellige holdninger til dit emne.
• at der altid er styrker/svagheder ved en bestemt teori og/eller metode.
• at der findes flere forskellige teoretiske vinkler, som kan understøtte hinanden, men også udelukke hinanden. Her er det vigtigt, at du ikke presser en teori ned over noget, hvor det ikke er oplagt, dette kan nogle gange være faren ved at arbejde teoretisk, at du ”leder” efter citater, som du kan putte ned i en teoretisk kasse. Du skal altså være god til at selektere i din værktøjskasse.
• at der altid er mulighed for perspektivering, da religioner har nogenlunde samme struktur og funktion.

Her kan du se eksempler på opgaveformuleringer og delafsnit fra SRPer med religion: Religion, Opgaveformuleringer Og Delafsnit I SRP

3. Videnskabsteoretiske begreber i religion

Videnskabsteoretisk er religion både et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag, da religionsfaget studerer såvel menneskers kulturprodukter (humanistisk), som social organisering og adfærd (samfundsvidenskabeligt). Følgende begrebspar vil kunne være relevant i arbejdet med religion:

• Idiografisk / nomotetisk. Dette er særlig spændende ift. religionsfænomenologisk analyse. Eksempelvis er det spændende at lokalisere et fænomen og vurdere fænomenet ift. om det optræder i andre religioner / religiøse retninger og hvordan det optræder, eller om det er noget enkeltstående eller fænomenologisk særegent.
• Diakron / synkron. Dette er særlig spændende ift. religionshistorisk analyse. Kigger du på årsagssammenhænge (fokus på udvikling) eller dykker du ned i en konkret tidsperiode og analyserer forholdene, som har betydning for religionen?
• Deduktiv / induktiv. Religionsfaget arbejder særligt deduktivt i religionssociologien, da vi altid bruger teorier på vores casemateriale, som kan be- eller afkræfte vores hypotese omkring religiøse mennesker.