1. Om samfundsfag

Samfundsfags kerneområde er danske og internationale samfundsforhold. I faget arbejder vi på et empirisk og teoretisk grundlag med at opnå forståelse for de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt og globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Kerneområderne er:  

Sociologi

  • Identitetsdannelse
  • Adfærd på sociale medier
  • Kulturmøder

Politologi

  • Valg og vælgeradfærd
  • Partier og partiadfærd
  • Ideologier
  • Politiske systemer i DK og EU

International politik

  • Aktør, magt og sikkerhed
  • Mål og midler i dansk udenrigspolitik
  • Er USA en supermagt?

Økonomi

  • Velfærdsmodeller
  • Økonomiske op- og nedture
  • Økonomisk politik og økonomiske styring
  • Udbud, efterspørgsel og prisdannelse

 

 2. Hvordan arbejder man i samfundsfag i de store skriftlige opgaver?

I samfundsfag skal du anvende og kombinere viden fra sociologi, politik, økonomi og international politik til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande. Dette betyder, at det emne, du skriver om, skal omhandle eller relateres til nutiden. I samfundsfag skal du således forholde dig til en aktuel virkelighed, og hvis du gerne vil arbejde med eksempelvis fiktion, er det et krav, at du sætter fiktionen i samspil med relevant samfundsfaglig empiri.

Hvordan du skal arbejde med samfundsfag i dit studieretningsprojekt, afhænger af, hvordan din opgaveformulering ser ud. Det er selvfølgelig vigtigt, at du skriver præcist og korrekt. Det betyder også, at din faglige argumentation skal være i orden. I samfundsfag betyder det, at dine påstande skal have belæg, altså at du skal dokumentere dine pointer ved hjælp af samfundsfaglige begreber, teorier og empiri.

Der skal anvendes begreber, teorier og modeller

Teorier giver os et perspektiv, der gør det muligt at afkode de mønstre, der findes i verden omkring os. Det er teorierne, der giver os de begreber og de metoder, som vi skal bruge, når vi skal undersøge og beskrive samfundet. Eksempler på samfundsfaglige teorier og modeller kunne være:

    • Idealisme/realisme
    • Molins model/Downs/Strøm
    • Bourdieu/Giddens/Ziehe/Honneth
    • Velfærdsstater (selektiv/residual/universel)
    • Økonomisk kredsløb om økonomiske modeller
    • Diskursanalyse

Der skal inddrages relevant empiri

I SRPen skal man inddrage empiri (samfundsfaglige data), enten ved at man selv laver en samfundsfaglig undersøgelse (kvalitativ eller kvantitativ), eller, mere almindeligt, ved at man bruger andres, typisk samfundsforskeres og journalisters, undersøgelsesresultater. Dette kunne eksempelvis være fagbøger, nyhedsartikler, rapporter (evt. fra ministerier, tænketanke, universiteter, etc.), artikler fra tidsskrifter. Kig f.eks. på Infomedia, Bibliotek.dk, Danmarks statistik, o.l.

Der skal anvendes samfundsfaglige metoder

Samfundsfaglige spørgsmål besvarer du ved hjælp af samfundsfaglig metode. Men hvad er samfundsfaglig metode, hvordan vælger du din metode, og hvilke metoder er bedst til hvad? Valget af metode er styret af, hvilken metode der bedst gør dig i stand til at svare på din problemformulering. I samfundsfag kan du helt overordnet set vælge mellem tre metoder: den kvantitative, den kvalitative og den komparative metode.

Kvantitative undersøgelser bruger du, når du vil undersøge omfanget af noget („hvor mange“, „hvor meget“), eller hvad en større gruppe mener. Kvantitative undersøgelser resulterer i tal. Ønsker du indsigt i, hvorfor en person har en bestemt holdning, så er den kvalitative metode til gengæld at foretrække. Kvalitative undersøgelser resulterer typisk i tekst. Komparativ metode kan du bruge for at se på, hvordan noget er i forhold til noget andet, for eksempel ved at sammenligne to eller flere grupper, byer eller lande. På den måde kan du få øje på forskelle og ligheder og finde mulige forklaringer. Den ene metode er ikke bedre end den anden eller den tredje, de er blot forskellige.

Her kan du se eksempler på opgaveformuleringer og delafsnit fra SRPer med samfundsfag: Samfundsfag, Opgaveformuleringer

 

3. Videnskabsteoretiske begreber i samfundsfag