Det må gerne være hyggeligt at lave lektier!
Studiecafeen er frivilligt og for de elever, der har lyst til at blive efter skole og lave lektier og evt. har brug for hjælp fra en lærer. Studiecaféerne afholdes i studiecenteret hver tirsdag og torsdag kl. 14.30-16.30.
Om tirsdagen vil der altid være hjælp til matematik og ind imellem også andre naturvidenskabelige fag, og om torsdagen vil der ind imellem være hjælp til naturvidenskab samt samfundsfag og humanistiske fag. Tjek ectio for at se bemandingen af lærere.
Der vil være frisk kaffe og the samt boller fra kantinen med syltetøj.
Lektieværkstedet er ikke frivilligt. Det bliver man indkaldt til, hvis man mangler at aflevere en opgave. Det vil ligge samtidig med studiecaféen. Lektiecafévagten tjekker, at indkaldte elever møder op og afleverer deres manglende opgave, inden de går, og skriver til gymnasievejlederen, hvis dette ikke sker.
Billedet er fra en studiecafe i september 2022