Om skolens band, “Cliffhanger og…” 

Kan du synge eller spille et instrument? Har du svært ved at stå stille, når du hører rytmisk musik? Så er skolens band, “Cliffhanger og…”, måske noget for dig!

Vi øver efter skole – i det nye musiklokale – og stilarten er rytmisk med et repertoire, der spænder fra Duffy, Frank Ocean, Estelle henover Daft Punk til danske Lukas Graham, Patrick Dorgan eller Burhan G. Vi vælger i fællesskab numre, som passer godt til dansegulvet, elevcaféen eller gallafesten. Der er altid højt humør og god stemning på tværs af årgangene i bandet, og på den måde er det også en god mulighed for at lære andre fra skolen at kende.