Videnskabsteori i DHO
En vigtig del af arbejdet med de flerfaglige projekter og de store skriftlige opgaver er at lære om det, vi kalder videnskabsteori. I slutningen af 1.g. har du kun lige stiftet bekendtskab med udvalgte videnskabsteoretiske begreber, men i arbejdet med DHOen vil du opnå større sikkerhed i, hvordan man arbejder videnskabeligt med et emne. Disse kompetencer skal du bygge videre på i SROen i 2.g. Videnskabsteori handler om, hvordan man når frem til viden og erkendelse på en troværdig, saglig og faglig måde. Det lyder meget abstrakt, men er ret konkret – det betyder, at du skal demonstrere bevidsthed om følgende, både undervejs i skriveprocessen, i selve opgaven og til den mundtlige prøve:
A) Formalia for større skriftlige opgaver, f.eks. dokumentation, belæg, henvisninger, litteraturliste. Det kan du læse mere om her på siden.
B) Fagenes metoder. Dansk og historie er humanistiske fag, som frembringer viden ved at analysere og fortolke kulturelle produkter for at forstå, hvorfor mennesker har handlet, skrevet og tænkt, som de har. Du kan læse mere om den danskfaglige tekstanalyse og den historiefaglige kildekritik under ”Faglig skrivning”. Derudover er du blevet præsenteret for begrebsparrene teoretisk / praktisk og diakron/synkron fra grundbogen Vidensmønstre, som du kan anvende til at forklare konkret, hvordan du har arbejdet.
C) Den videnskabelige basismodel, som præsenteret under ”Videnskabsteori”. Denne model kan hjælpe dig til at strukturere dine overvejelser ved løbende at reflektere over fire spørgsmål:
1) Hvilket spørgsmål? Hvad er det for et fagligt problem, du vil have svar på i opgaven? Dette er altså den problemformulering, du har lavet ud fra opgaveformuleringen, evt. med underspørgsmål/problemstillinger.
2) Hvordan gå til det? Her skal du overveje, hvordan du vil gribe din opgave an. Hvilke materialer er velegnede? Hvilke metoder og fremgangsmåder skal du bruge?
3) Hvorfor gøre det sådan? Her skal du overveje, hvorvidt din fremgangsmåde er hensigtsmæssig og fører til god videnskabelighed og troværdighed i opgaven.
4) Hvad kan gå galt? Her skal du overveje, om der er noget i din opgave, der kan føre til, at du ikke får det fulde eller det rigtige svar? Det kan f.eks. være omkring dit valg af materialer og metoder – eller at du ikke udfører dine analyser korrekt.
For at sikre faglighed og troværdighed i din undersøgelse er der altså en række videnskabsteoretiske spørgsmål, du kan stille dig selv undervejs og også overveje ifm. den mundtlige prøve:
- Hvilke tekster kan sige noget relevant om mit emne? Hvorfor netop dem?
- Bruger jeg relevant sekundærlitteratur?
- Hvordan bør jeg gå frem i en danskanalyse? Hvad skal jeg undgå? Hvad er det, jeg ikke får med, når jeg vinkler min analyse på en bestemt måde og vælger til og fra?
- Hvorfor er det vigtigt at citere og inddrage og henvise til sekundærlitteratur?
- Hvilken kildekritik er relevant for mine kilder?
- Hvorfor er kildekritik vigtig, og hvordan udføres den forsvarligt?
- Hvorfor har jeg arbejdet med opgaven, som jeg har? Kunne jeg være gået frem på en anden måde?
- Hvilke forskelle og ligheder er der mellem tilgangene i dansk og historie? Hvad kan det ene fag, som det andet ikke kan? Hvad får man ud af at kombinere fagene?