Film i teori og praksis

Alle elever har i 1.g et af følgende tre kunstneriske fag: billedkunst C, mediefag C og musik C.
Elever der har valgt mediefag, har i 3.g på de fleste studieretninger mulighed for at opgradere faget til B-niveau.

Mediefag handler om vaner og om hvordan du streamer film, serier og diverse klip på youtube. Faget handler også om at forstå, hvorfor både du og folkene bag forskellige medieprodukter vælger bestemte digitale platforme frem for andre.
I mediefag arbejder vi kort sagt med levende billeder og dermed også med filmiske virkemidler. Pludselig ved du eksempelvis hvilke elementer, der ligger bag en fed actionscene. Du får også kendskab til de forhold som journalister og dokumentarister navigerer i, når snapshots fra den virkelige verden skal formidles.
Ikke mindst er mediefag et praktisk fag. Det betyder, at du løbende selv er med til at producere, optage og redigere alle mulige former for produktioner.