Zuckerberg ser dig!

Informatik er er fag i gymnasiet. I informatik arbejder man bl.a. med de tekniske og samfundsmæssige aspekter af digitalisering.

Som led i undervisningen deltog Philip, Pauline og Thor fra 3.A i den landsdækkende konkurrence “Cybermissionen”. De indsendte bidraget “Zuckerberg ser dig” i kategorien “Data: Brug og beskyttelse” – og vandt.

Dommernes begrundelse lød som følger:

“Eleverne har lavet en flot præsentation, hvor de med stærke kommunikative evner demonstrerer en dyb forståelse for, hvad cookies er, og hvordan cookies bruges af virksomheder, til at opsamle data om kunder. Derudover har eleverne gjort sig nogle gode målgruppeovervejelser, som de omsætter overbevisende i formidlingen af kampagens budskab”.

Se og hør Philip, Pauline og Thor præsentere deres arbejde, eller prøv deres spil.