Alle opgaverne: struktur

Opgaven bør udformes sådan, at den kan læses af andre end dig selv og dine vejledere. Der lægges ved bedømmelsen stor vægt på, at opgaven er klar og overskuelig, både i opstillingen og i den sproglige udarbejdelse. De følgende punkter er derfor vigtige og skal optræde i denne rækkefølge i opgaven.

 

Forside. På opgavens officielle forside skal du oplyse navn og klasse, opgavens emne og den opgaveformulering, du har fået, samt fag og navn på vejlederne. Angiv også samlet antal anslag og sidetal: det totale antal anslag divideret med 2400, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, kildehenvisninger og bilag. En side er 2400 anslag inkl. mellemrum; brug linjeafstand 1,5. Efter den officielle forside, som udleveres af vejlederne, må du også gerne selv tilføje en mere kreativ, illustreret forside, hvis du har lyst. Den officielle forside til DHO og SRO kan du finde her på siden, mens du får udleveret en udfyldt SRP-forside.

 

Resuméet (kun SRO, SRP) på 10-20 linjer skal komme mellem forsiden og indholdsfortegnelsen. Det er ET sammenhængende afsnit, der opridser projektets centrale problemstilling(er), de væsentligste resultater og konklusioner. Det skrives på dansk i nutid/førnutid.

 

Indholdsfortegnelse over hoved- og underafsnit, der svarer til tydelige, nummererede overskrifter inde i selve opgaven. Alle afsnit skal have tal på. Giv også gerne eventuelle bilag tal og titler. Brug den automatiske indholdsfortegnelsesfunktion i Word e.l. Der skal angives sidetal for, hvor hvert afsnit begynder inde i opgaven. Husk derfor at sætte sidetal på i nederste højre hjørne af hver eneste side, lige fra titelblad til litteraturliste og bilag, altså også på de sider, som ikke tæller med i opgavens samlede sidetal.

 

Indledningen bør opbygges som en tragt, der ridser konteksten og emnet op, før den zoomer ind på de specifikke problemstillinger, der behandles og hvilke metoder, der bruges, evt. også materiale. Ud fra den udleverede opgaveformulering skal du selv formulere et undrende, tværfagligt hv-spørgsmål, som du bruger som kompas i opgaven, altså en problemformulering. Husk også at motivere valget af emne – hvorfor er det interessant og relevant? I de store skriftlige opgaver må du i modsætning til almindelige afleveringer gerne anvende metasætninger, som ”Opgaven vil handle om…”, ”Analysen vil behandle…” o.l. Disse fungerer som vejvisere for læseren (og dig selv) og gør en meget lang tekst mere overskuelig.

 

Afsnit. Opgaven bør være klart opdelt i hovedafsnit, der omhandler opgavens delemner med en præcis overskrift, der dækker indholdet (dvs. ikke bare ”Redegørelse”). Hovedafsnittene må gerne være inddelt i underafsnit, men pas på med at bryde opgaven for meget op i mange hoved- og underafsnit med en masse overskrifter, så du mister den røde tråd. Sørg for, at overskrifterne er anbragt på samme måde på siden til afsnit af samme slags, sådan at alle HOVEDOVERSKRIFTER er ens, og alle Afsnitsoverskrifter er ens, og alle nummererede. Du behøver ikke starte på en ny side, når du starter på et nyt afsnit. Omvendt bør overskrifter ikke stå alene nederst på siden uden den tekst, som de hører sammen med.

Du skaber god struktur ved tydeligt at indikere et fokus for hvert underafsnit, f.eks. i den første sætning (en emnesætning, der har samme funktion som en overskrift). Derefter følger en faglig argumentation, der udfoldes vha. fagtermer, belæg, citater, eksempler, kildehenvisninger (se s. 21). Til sidst afrundes med en tydelig pointe eller delkonklusion. Afsnittet skal altså nødvendigvis have en vis længde, og man laver kun nyt afsnit og trykker på enter, når man skifter emne. Tænk også over, hvordan hvert afsnit hænger sammen med det forrige og efterfølgende, så du hjælper læseren på vej vha. sproglige overgange og sikrer den røde tråd gennem hele opgaven.

I dine afsnit skal du overveje, hvor meget plads du bruger på de forskellige taksonomiske niveauer: det redegørende skal typisk fylde mindst. I alle tre opgaver og særligt i SRPen, som er den længste af de tre, er der typisk i starten af hver af de tre hoveddele en beskrivelse af, hvad hovedafsnittet handler om, altså metasætninger som “Det følgende afsnit vil redegøre for / analysere/ behandle…. med særligt fokus på….. med det formål at….. ud fra teorien om…..”, som hjælper læseren med at overskue opgaven. Mens du skriver, kan du overveje spørgsmålene i opgavens pentagon, så du ikke mister fokus:

 

Konklusionen skal sammenfatte de vigtigste resultater af din undersøgelse og besvare den problemformulering, som du har brugt som kompas for opgaven. Til sidst skal du runde af, f.eks. ved at vende tilbage til de hovedlinjer og sammenhænge, du omtalte i indledningen og overveje videre konsekvenser eller perspektiver (omvendt tragtform). Afslut gerne med noget interessant i de sidste linjer, så man husker opgaven!

 

Litteraturlisten skal omfatte alle (men kun) de kilder, du anvender i opgaven. Den er alfabetisk opstillet efter forfatterefternavn og ikke inddelt efter materialetype.  Husk at følge formalia som beskrevet her på siden nøje!

 

Eventuelle bilag kan være tekstuddrag, grafer, modeller, illustrationer, statistikker, o.l. Overvej, om mindre tabeller o.l. skal stå inde i opgaven for at gøre det nemmere for læseren – husk at skrive titler på under billedet. Brug kun relevante illustrationer, dvs. om forhold, som behandles direkte i din opgave. Bilag tæller ikke med i det samlede sidetal, men husk at give dem både et tal og en overskrift i din indholdsfortegnelse, så læseren kan se alt, hvad der er med i din opgave. Hvis du har mange og lange bilag, kan du samle dem i en pdf, som uploades sammen med selve opgaven. Spørg gerne dine vejledere om omfanget af bilag.