Videnskabsteori

I løbet af dine tre år på Zahles vil du løbende blive præsenteret for forskellige videnskabsteoretiske begreber. Gennem 2.g og 3.g ligger der videnskabsteoritimer i skemaet op til de flerfaglige forløb, og hver klasse har en VT-lærer, som underviser i basal videnskabsteori, og som er tovholder på klassens SRO- og SRP-forløb i 2.g og 3.g. I VT-timerne tones undervisningen efter studieretningen, så der lægges vægt på begreber med særlig relevans for klassens arbejde, særligt ifm. SRO.

Videnskabsteori handler om at reflektere over viden. Hvordan opnår man viden og erkendelse? Hvornår er det sikker og kvalificeret viden? Hvordan undgår man at lave fejlslutninger? Hvordan undgår man fejlkilder og bias? Hvilke normer, traditioner og metoder er der i fagene? Videnskabsteori handler altså om at vurdere og kvalificere de undersøgelser, analyser og metoder, man bruger til at besvare faglige spørgsmål. Det er med andre ord dine videnskabsteoretiske refleksioner, der sikrer kvaliteten af dit arbejde, hvorfor det er en vigtig del af arbejdet med de store skriftlige opgaver.

I arbejdet med videnskabsteori på Zahles anvender vi grundbogen Vidensmønstre (Systime, 2013/2020) af Mads Rangvild et al. samt den videnskabelige basismodel udarbejdet af Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell (2014), som er vist nedenfor.

Grundbogen Vidensmønstre

I Vidensmønstre bliver du præsenteret for grundlæggende normer, teorier og begrundelser inden for videnskaberne, samt begrebsparrene teoretisk / praktisk, induktiv / deduktiv, diakron / synkron, empirisk / formel, kvantitativ / kvalitativ, eksperimentel / observationel, kausal / intentionel, faktuel / normativ, idiografisk / nomotetisk. Disse begreber bruger vi til at tale om, hvad viden er, og hvordan viden bliver til – m.a.o. at klassificere, karakterisere og diskutere den viden, du opnår i fagtimerne og de flerfaglige projekter. Det er vigtigt, når du arbejder med SROen og SRPen, at du prøver at anvende et eller to af begrebsparrene i praksis til at reflektere over din egen arbejdsproces i stedet for at ’name-droppe’ en masse begreber, du alligevel ikke bruger. Altså: hvordan har du konkret grebet opgaven an? Du skal altså ikke forklare begreberne, men bruge dem til at forklare, hvordan du har arbejdet.

Den videnskabelige basismodel

Den videnskabelige basismodel kan hjælpe dig til at strukturere dine overvejelser og sikre et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for din undersøgelse ved at reflektere over fire spørgsmål, både mens du skriver og til den mundtlige prøve:

1) PROBLEM. Hvilket spørgsmål? Hvad er det for et fagligt problem, du vil have svar på i opgaven? Dette er altså den problemformulering, du har lavet, evt. med underspørgsmål/problemstillinger. Husk at en god problemformulering typisk er ET præcist og afgrænset hv-spørgsmål, der kun kan besvares ved at inddrage begge fags metoder.

2) TILGANG. Hvordan gå til det? Her skal du overveje, hvordan du vil gribe din opgave an. Hvilke materialer er velegnede? Hvilke konkrete metoder og fremgangsmåder skal du bruge? Tilgang og metodevalg styres af problem- og opgaveformulering, samt empiri (tekster, kilder, grafer, etc.).

3) MULIGHEDER. Hvorfor gøre det sådan? Hvorfor er netop de metoder og den empiri, du har valgt, velegnede til at besvare dit spørgsmål? Her skal du altså overveje, hvorvidt din fremgangsmåde er hensigtsmæssig og fører til god videnskabelighed og troværdighed i opgaven.

4) BEGRÆNSNINGER. Hvad kan gå galt? Her skal du overveje, om der er noget i din opgave, der kan føre til, at du ikke får det fulde eller det rigtige svar – alle metoder har begrænsninger og blinde vinkler. Fejlslutninger kan skyldes valg af materialer og metoder, eller at du ikke udfører dine analyser korrekt. Denne refleksion handler om at stille kritiske spørgsmål og undgå fejlslutninger undervejs i skriveprocessen. Når du kommer til den mundtlige prøve, skal du prøve at korrigere eventuelle problemer og komme med løsninger eller alternative metoder, som kan give andre resultater eller perspektiver, i stedet for at tale dit eget projekt ned!

Her kan du se videoer, hvor den videnskabelige basismodel bliver gennemgået.

Basismodellen er altså en central del af hele arbejdsprocessen, så vend tilbage til den løbende, ikke kun mens du udvikler projektet, men også mens du skriver. Notér gerne de overvejelser og justeringer, du foretager ud fra basismodellens spørgsmål – du kan evt. bruge projektbeskrivelsesskabelonen som en slags logbog. Hvis du f.eks. ændrer din problemformulering eller din metodiske tilgang undervejs, har du gjort dig nogle overvejelser om projektets validitet og fokus, som din vejleder og censor gerne vil høre om til den mundtlige prøve.

 

Faglig argumentation og dokumentation

Ud over at demonstrere kendskab til fagenes metoder og deres anvendelse i praksis, herunder brug af videnskabsteoretiske begrebspar og den videnskabelige basismodel, ligger en væsentlig del af det videnskabsteoretiske arbejde også i at sikre, at den viden, du opnår, bliver fremstillet på en videnskabelig, redelig og overbevisende måde. Det gør du ved at:

  • fremlægge den nødvendige dokumentation, så du underbygger dine argumenter, resultater og konklusioner ved at bruge fagets metoder til at føre bevis for dine teser, f.eks. centrale citater, eksempler,  forsøgsopstillinger og bearbejdning af data. Dokumentationen skal gøre det muligt for læseren at undersøge, om dine konklusioner er valide.  Læs mere under faglig skrivning.
  • henvise til andre kilder/faglitteratur, altså andres faglige arbejde. Du har ikke tænkt det hele selv, og sådan er det i en akademisk opgave – bare du husker henvisninger! Du skal inddrage mange forskellige kilder og bygge oven på andres forskning og undersøgelser. Således afhænger kvaliteten af dit arbejde også af validiteten af deres konklusioner, hvorfor det er vigtigt, at du forholder dig kritisk under materialesøgningen og anvender valide kilder, der har et passende fagligt niveau. Læs mere under formalia: henvisninger.