Værd at vide for 3.g’ere
Hue-udvalg: Inden sidste skoledag nedsætter eleverne et hue-udvalg. Hue-udvalget står for, at alle 3.g-elever får bestilt den hue, de har brug for. Derefter er det tradition, at skolen passer på huen, indtil studenten får den på den sidste eksamensdag på rektors kontor.
Sidste skoledag: I skoleåret 2024-2025 er sidste skoledag for 3.g’erne fredag den 16. maj 2025. Elevrådet og 3.g-klasserne står normalt for at afholde sidste skoledag. Det er her, at eleverne officielt siger farvel til hinanden på tværs af klasser og udvalg i form af taler, sange og sjove indslag. Efter samlingen er der den længe ventede offentliggørelse af eksamen kl.12.00 i Zahlen.
Studentermiddag: Inden dimissionen afholdes studentermiddagen, hvor alle er på skolen for sidste gang som elev. Studentermiddagen afholdes onsdag den 25. juni 2025.
Dimission: Dimissionen afholdes fredag den 27. juni 2025 i Tivolis koncertsal.
Bøger: Husk at aflevere alle bøger i bogdepotet.