Faglige tilbud i gymnasiet

På N. Zahles har vi en række tilbud til dig, der har lyst til ekstra faglige udfordringer samt til dig, der har brug for ekstra hjælp i forbindelse med skolearbejdet.

Er du fagligt nysgerrig og har lyst til at udfordre dig selv, kan du blandt andet deltage i Georg Mohr-konkurrencen – en landsdækkende matematik-konkurrence, hvor opgaverne kræver kreativ og logisk tænkning. Konkurrencen foregår i to runder og henvender sig til elever, der synes, matematik er spændende og sjovt.
Læs mere på www.georgmohr.dk

Vi samarbejder også med Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), som er et treårigt forløb for fagligt stærke elever. Her deltager man i seminarer, camps og forelæsninger – både i Danmark og udlandet – samtidig med det almindelige gymnasieforløb. Deltagelse giver mulighed for at engagere sig i forskningsprojekter, faglige olympiader og mentorordning.
Læs mere på talentfuldeunge.dk

Du kan desuden læse videre om følgende tilbud, vi også har:

  • Studiecafé og lektieværksted – hjælp til skolearbejdet i trygge rammer

  • Erasmus+ projekt – internationale samarbejder og udveksling

  • Projekt Forskerspirer – for dig, der vil fordybe dig i forskning allerede i gymnasiet