Om gymnasiefester og cafeer

På Zahles har vi både fester og caféer – sociale arrangementer, hvor eleverne kan hygge sig med deres kammerater i både festligt og afslappet selskab.

Vi holder fire store fester i løbet af året: oktoberfest, julefest, forårsfest og gallafest. Festerne arrangeres af festudvalget og har hver deres tema. De foregår i Zahlen, hvor der er DJ, bar med drikkevarer og en lounge på 2. sal til roligere snak. Festerne varer fra kl. 20 til 24, og billetter købes via Studiz. Der er altid ekstern dørvagt og tilstedeværende lærere under arrangementet.

Flere fredage om året er der cafeer med forskellige temaer – fx elevrådets julecafé, krea-café, mayday-café eller caféer med kunst, musik og film. Her kan man købe snacks og drikkevarer og hygge med vennerne.